Bassin BonBon-Land

Holbøll har haft et godt samarbejde med BonBon-Land siden åbningen i 1992 og har bidraget til parkens mange udvidelser og klargøringer gennem årene. Bl.a. populære forlystelser som Vandrotten, Bæver Rafting og Den Skøre Skildpadde har Holbøll været med til at opføre.

I 2023 var det Rejesøen, der havde brug for en genopfriskning. Efter mange sæsoners tro tjeneste var den daværende membran slidt af flere års fjernelse af bundslam i søen. Derfor fik Holbøll til opgave at skifte den ud. Holbøll var hovedentreprenør med ansvar for udførelsen, hvor underentreprenør PBJ Miljø stod for udførsel af membran-arbejdet.

På dette projekt har Holbøll udgravet jord/bundslam, indbygget grusbanketter rundt om forlystelsens Viktor Vandorms fundamenter og støbt en fundablokvæg rundt om bunden af Rejesøen til afslutning af membranarbejdet.

Holbøll omlagde og tilsluttede dræn- og regnvandsledninger til eksisterende brønde og ikke mindst etablerede den nye 5.000 m² 1.5mm HDPE membran.

Bygherre: BonBon-Land