Det handler ikke om at vinde en opgave, men om at bringe os ind i de strategiske samarbejder, hvor vi virkelig kan skabe værdi…

… Og vi vil gerne ændre måden, man samarbejder på i byggebranchen – et tilbud ad gangen. Er det målsætninger, du kan se dig selv arbejde imod? Så læs med her om jobbet som tilbudsberegner i Holbøll.

Vi skal investere tiden og energien helt tidligt i samarbejdet, så vi på tværs af organisationerne hjælper hinanden og bliver strategiske sparringspartnere for hinanden. Det er både god forretning og samtidig langt sjovere at være med.

Ansøg her 

 

Du er en succes i jobbet, når du i løbet af det første år:

  • Lærer at identificere de projekter, hvor vi kan skabe værdi og etablerer samarbejder i overensstemmelse med vores værdisæt. Vi har en del faste samarbejdspartnere, bliver ofte inviteret med og bedt om at byde på projekter og derfor er der også stor del af vores tilbud, der falder ud til vores fordel.
  • Udvikler din evne til at prissætte, hvad opgaven koster at lave, samt den strategiske proces i prissætningen.
  • Samarbejder med kommunikationsafdelingen om, og bidrager til, de bløde værdier i tilbudsgivningen med tekstproduktion og visuel kommunikation
  • Varetager faste kunderelationer, du får overdraget, og styrker relationen yderligere samtidig med, at du påvirker retningen mod tidlig involvering, strategiske samarbejder og entreprenørprojektering.
  • Løfter et ansvar i dialogen med projektlederne – både i projektoverdraget og i evalueringen efter projektaflevering.

 

Om dig:

Alfa og omega for, at du er den rette til denne stilling er den helt rette indstilling krydret med en stærk analytisk sans, talforståelse og at du er dygtig til at kommunikere med andre mennesker.

Hvis du ikke allerede har erfaring med tilbudsberegning kommer du måske fra en stilling, hvor du har arbejdet med fx styring af projekter på pladsen eller med PQ- og tilbudsarbejde. Du kan også komme fra en stilling uden for branchen, hvor tal og kommunikation har været omdrejningspunktet.

 

Om Holbøll:

Foruden en række kollegaer i produktionen, kommunikation og direktion får du, vigtigst af alt, en kollega i tilbudslederen, som glæder sig meget til at få en makker og sparringspartner ombord.

Ved altid at prioritere arbejdsglæde, involvering og samarbejde udvikler og fastholder vi vores medarbejdere. Kulturen er præget af et uformelt familiært arbejdsmiljø, hvor der er plads til at tage ansvar, og hvor der er mulighed for at forme din egen meningsfyldte hverdag samt udvikling i virksomheden.

 

Lyder det som noget for dig?

Ansøg her