Referencer /

STARK Næstved

Opførelse af STARK Næstved på 9.500 m² for STARK Group.
  • Bygherre
    STARK Group A/S
  • Totalentreprenør
    Amatech A/S
  • Rådgivende ingeniør
    SWECO A/S
  • Udførelse
    2023-2024
Holbøll har udført anlægsarbejdet for totalentreprenøren ifbm. STARK Groups opførsel af en ny 9.500 m² stor forretning til STARK Næstved.
Projektet omfattede fundering, jord- og kloakarbejder samt belægningsarbejder på den 40.000 m² store grund.
Udførslen krævede bl.a. etablering af 195 lb.m. permanent spunsvæg, kalkstabilisering af indbygningsjorden, udgravning til 845 lb.m. stribefundamenter samt opbygning af vejkasser til 20.000 m² belægning af trafikklasse 2 og 3.
Projektet
i tal
  • 80.000
    tons jord kalket & genindbygget
  • 25.000
    tons muldjord kørt væk
  • 11.000
    tons knust beton brugt som underlag
    til asfalt & gulve i bygningen
  • 8.000
    tons knust tegl & beton/
    genbrugsbeton indbygget
  • 7.500
    tons muld genindbygget på
    skrænterne omkring grunden
Formål
Den nye STARK Næstved bliver et lille regionalt hovedcenter. Butikken vil blive brugt som traditionel trælast og butik, men den vil også fungere som lager for Sydsjælland.  STARK Næstved er naturligvis også en stor og vigtig tilføjelse til Næstveds erhvervsområde, og vi er i Holbøll stolte af på fjerde år i træk at være en del af et projekt, der udvikler erhvervslivet i vores lokalområde. 

Kalkstabilisering af jorden

Der skulle lidt ekstra arbejde til for at modne grunden under den nye STARK Næstved forretning.

Grunden skrånede med en niveauforskel på omkring syv meter, og jorden var for blød til at bygge på. Derfor måtte vi etablere spuns og kalkstabilisere jorden i samarbejde med SR-gruppen.

Når vi kalkstabiliserer jorden, fræser vi 40 cm ned og blander jorden med kalk. I dette tilfælde anvendte vi 1,5% kalk. Kalken absorberer fugten i den vandholdige jord og hærder den. Resultatet bliver et hårdt underlag, perfekt egnet til både fundering og trafikkasser.

Læs mere om Stark Næstved i vores årsbog 2024 eller andre udvalgte anlægsprojekter.

Projekterfaringer

Ole Knudsen
Projektleder & medindehaver

Når man er så letsindig at starte et jordprojekt op i november måned, så kunne vi næsten ikke undgå udfordringer med det danske klima. Men Holbøll har helt bestemt håndteret det godt og fundet nogle fornuftige løsninger. Dem vi har arbejdet sammen med har været jordbunde og fornuftige mennesker. Deres lokalkendskab har været guld værd og tingene blev ikke gjort mere komplicerede end nødvendigt.

Det har været meget vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, der havde musklerne til at løfte projektet, men samtidig var så lille, at vi undgik de store bureaukratiske processer. Når man kommer til Næstved, er det svært at komme udenom Holbøll. Vi havde god kemi allerede ved første møde, og de har bestemt ikke skuffet.

Mikkel Kure
Projektleder

Fra start til slut har der været et stort, fælles fokus på at få tingene til at glide ude på pladsen. Projektets ejere har selv drevet projektet, og det har sikret, at der aldrig var langt fra tanke til handling. Der har været plads til at tænke ud af boksen, koordineringen af de forskellige arbejder er gledet som perler på en snor, vi har undgået unødig ventetid og trods en hård, våd start, kunne vi i oktober aflevere projektet efter den originale tidsplan.