Referencer

Genbrugsstation i Rødovre

I Rødovre har Holbøll opført en moderne genbrugsstation i totalentreprise.
  • Bygherre
    Rødovre Kommune
  • Totalentreprenør
    Holbøll
  • Rådgivende ingeniør
    SWECO
  • Udførelse
    2025-2026
Som totalentreprenør har Holbøll haft ansvaret for hele projektet: fra projektering og rådgiveropgaver til udførelse og nøglefærdig aflevering.
Opgaven har omfattet alt fra de første geotekniske undersøgelser, planlægning af byggeplads og myndighedsbehandling til den endelige koordinering af entrepriser og aflevering til bygherre. Arbejdet har krævet et bredt samspil mellem vores egne folk samt eksterne rådgivere og underentreprenører for at sikre et solidt projektgrundlag og en effektiv udførelsesfase.

Projektet har stillet høje krav til planlægning, projektering, byggeledelse og tværfaglig koordinering samt til styring af underentreprenører, håndtering af logistik og sikkerhed på pladsen.
Formål
Rødovre Kommune skal have en ny, moderne genbrugsstation, der skal erstatte de tidligere faciliteter på Valhøjs Allé. Den nye station er dimensioneret til at modtage omkring 15.000 tons affald om året og op til 600 biler på de travleste dage. Formålet er at skabe bedre forhold for borgerne, mere effektive arbejdsgange og en tidssvarende ramme for genbrug og affaldssortering.

Projektering og udførelse

Holbøll har håndteret IKT-ledelse, certificeret statik, brandrådgivning og myndighedsprojekt. Hertil kommer kvalitetssikring samt drift- og vedligeholdelsesdokumentation.

I udførelsesfasen af genbrugsstationen stod vi for terræn- og jordarbejder, kloakanlæg, fundamenter og terrændæk, belægninger i asfalt og beton, støjhegn og porte samt belysningsanlæg. Opgaven omfattede også el- og VVS-arbejder og opførelsen af en mandskabsbygning i to etager med kontorer, køkken og mødelokaler. Bygningen er forberedt til en tredje etage og forsynet med solcelleanlæg samt ladestandere til el-skraldebiler.

Platformen, som udgør kernen i genbrugsstationen, er leveret af Modulo Systems. Holbøll har bidraget med statisk dokumentation og koordineret grænsefladerne, så platformen kunne indgå problemfrit i det samlede anlæg. For at sikre fremdriften blev der planlagt og gennemført vinterforanstaltninger, så arbejdet kunne holdes i gang uanset årstid og vejrlig.

Etablering af Rødovre genbrugsstation

Fokus på genbrug og samarbejde

Det har krævet både overblik, erfaring og tæt samarbejde mellem alle faggrupper for at få processen til at hænge sammen fra start til slut.

Bæredygtighed har været et gennemgående tema i projektet. Vi har genbrugt materialer fra den gamle station – blandt andet støjhegn og porte – og integreret dem i det nye anlæg. På den måde er ressourcer blevet udnyttet bedst muligt, samtidig med at den nye station fremstår moderne og funktionel.

Projektet har krævet tæt koordinering mellem mange fagområder, særligt omkring platformsløsningen, hvor el, VVS og konstruktion skulle passe præcist sammen. Med rådgiveransvar og entreprisestyring har Holbøll sikret, at alle dele af projektet blev bundet sammen til en velfungerende helhed. Resultatet er en genbrugsstation, der kombinerer funktionalitet og fleksibilitet og samtidig er rustet til fremtidens behov.

Projekterfaringer

Anders Weise
Afdelingschef - Byggeri

Projektet viser, at vi har kompetencerne til at løfte hele ansvaret i en totalentreprise. Det vil sige fra projektering og planlægning til udførelse og aflevering. Det kræver overblik, godt samarbejde og en stærk forståelse for alle faser af byggeriet.

Privatlivspolitik
Holbøll logo

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.